Alslev

        

Faxe herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Den nuværende uanselige hovedbygning er fra 1902. Langt mere synlig har den oprindelige borg været. Den lå - som det ses - tæt på kirken, hvor borgbanken er bevaret.

 

ccccccccccccccccccccc                                                  

Alslev 

1328-1349  Bo Jensen Grubbe døde  på vej hjem fra det hellige land.

1349-1386 Alslev tilhørte fra 1300-tallet i henved 300 år adelsslægten Grubbe. De første kendte ejere er Bo Jensens sønner Bent, Jon og Esbern, der nævnes til Alslevgård 1355 .
1386-1400

Den ejedes senere af Evert Grubbe, brødrenes nevø, som skrev sig til Alslevgård. 

1400-1452 Hans søn, Peder Grubbe skrev sig også dertil.
1452-1492 Af hans børn skrev den senere rigskansler og rigsråd Evert Grubbe sig i 1463 til Alslevgård 
1479-1503 Broderen Niels Grubbe skrev sig samtidg og senere til Alslev. 
1503-1516  I 1512 nævnes »Grubbes børn« (Niels Grubbes) af Alslevgård, og af dem arvede Laurids Grubbe (død kort efter 1516) Alslevgård. Han var i 1507 Roskildebispens lensmand på Lekkende og 1513—16 foged på Tryggevælde
1516-1561 Fra ham fik hans søn Laurids Grubbe (død før 3. december 1561) godset.
1561-1600 Dennes søn Knud Grubbe (død 1600) arvede gården. 
1600-1622 Sidstnævntes eneste barn, datteren Hilleborg Grubbe (død 1613), giftede sig i 1602 med Sivert Grubbe til Hofdal i Skåne (død 1636). Alslevgård var da af Knud Grubbe pantsat til Peder Munk til Estvadgård, men ved kongens mægling indløstes den af Sivert Grubbe, der vistnok senere solgte til sin søster Merete (Margrethe) Eilersdatter Grubbe (død 1656), gift med Knud Urne til Årsmarke (nu Knuthenborg) (død 1622).
1622-1624 Af deres børn skrev Frederik Knudsen Urne (død 1658) sig i 1624 til Alslevgård; men han blev købt ud af sin bror.
1624-1642 Det var den senere rigsmarsk Jørgen Knudsen Urne (død 1642). 
1642-1653

Hans søn Christian Jørgensen Urne (død 1667) skrev også til Alslevgård, der dog tilfaldt broderen Otto Urne (død 1659).

1653-1657 Otto Urne solgte Alslevgård til Knud Ulfeldt Christoffersen til Svenstrup (død 1657)
1657-1670 Sønnen Christoffer Ulfeldt (død 1670) arvede gården. 
1670-1698 Hans enke Sophie Amalie Krag (død 1710) bragte i et nyt ægteskab Alslevgård til Otto greve Rantzau til Asdal (død 1719). 
1698-1709 Otto Rantzau solgte Aslev til etatsrad Christen Skeel til Vallø (død 1709), der i 1699 fik kongelig bevilling at omdanne Alslevgård hoved- og sædegårde til bøndergods, for at han kunne have flere bønder knyttet til Tryggevælde, som han også ejede.
1709-1716 Sønnen Christian Frederik Skeel til Vallø (død 1726) solgte Tryggevælde med dens tilbehør.
1716-1718 Alslevgård og Tryggevælde hovedgårde blev overtaget af Peder Benzon til Gjeddesdal (død 1735), der i 1718 mageskiftede gårdene med kronen mod at få Vibygård
1718-1747 Kronen drev gårdene som ryttergods og endte med at sælge dem på en offentlig auktion.
1747-1751 Køber var Peter Johansen de Neergaard til Kærup og Ringsted Kloster. Han gav 25.205 rdl. kurant for godset. Han solgte dem 1751.
1751-1782 Adam Gottlob Joachimsen Moltke var køberen. Han henlagde dem som allodialgods til grevskabet Bregentved. I A.G. Moltkes tid blev Alslevgårds bedste jorder, der stødte til Alslev by, lagt ind under byen, og en del af hovedgårdsjorden mageskiftedes med jord fra Tågerup, således at en ny hovedgård (også kaldet Nygård] oprettedes og opbyggedes som forpagtergård, mens Alslevgårds gamle hovedgårdsbygninger på voldstedet ved kirken blev nedrevet.
1782-1818

Sønnen Joachim Godske Adamsen lensgreve Moltke overtager grevskabet ved faderens død. 

1818-1864 Sønnen August Adam Wilhelm Joachimsen lensgreve Moltke, som en tid var konseilpræsident (statsminister) besidder grevskabet.
1864-1875 Dennes søn Frederik Georg Julius Augustsen lensgreve Moltke efterfulgte faderen.
1879-1922 Næste ejer var Frederik Christian Moltke. Grevskabet blev fri ejendom 1922, og fire selvstændige husmandsbrug og syv tillægsparceller blev oprettet af jord fra Alslevgård/Nygård. Alslevgård selv blev overtaget af Statens Jordlovsudvalg, 
1922-1924 Statens Jordlovsudvalg ejer, hvad der er tilbage af det ribbede gods, 
1924-1942 Staten sælger Alslevgård til Viggo Selchau-Hansen (død 1947), der havde været forpagter på godset siden 1898.  
1942-1972

Alslevgård overgik  til dennes søn Christian Selchau-Hansen.

1972-1979 Christian Selchau-Hansens datter Kirsten Hansen-Hoeck overtog gården i 1972. Hun solgte godset 1979.
1979-  Ny ejer blev Carsten J. Boserup.